DSI SUND er et elektronisk journalsystem udviklet til Den Kommunale Børnesundhedspleje.

Pressemeddelelse

 DSI-Sund overtages af TM Care

DSI DATA og TM Care forener deres kundebaser inden for elektronisk børnejournal i TM Care’s regi. Kunderne på DSI-Sund får nu mulighed for hurtig overgang til ny og tidssvarende it-platform.

TM Care og DSI DATA har en fælles filosofi bag deres it-løsninger TM Sund og DSI-Sund. De to systemer bygger på samme standard for elektronisk børnejournal og er udviklet i tæt samarbejde med danske sundhedsplejersker. DSI-Sund er imidlertid baseret på DSI’s ældre teknologi, mens TM Sund bygger på en moderne Microsoft-platform. Kunderne på DSI-Sund skal alligevel gennem en modernisering, som DSI DATA nu foreslår sker i TM Care’s regi.

- Vi arbejder meget langsigtet, og vi har givet os selv flere år til at blive en stor leverandør til den kommunale sundhedspleje. Elektronisk børnejournal er et fokusområde for os, og derfor byder vi meget gerne velkommen til nye samarbejdspartnere i sundhedsplejen, siger direktør Kim Theilgaard fra TM Care. - Overtagelsen af DSI-Sund sker i et fint samarbejde med DSI DATA. Alle nuværende kunder på DSI-Sund kan forvente mindst den samme service som hidtil.

Overtagelsen berører fjorten danske kommuner og over 250 danske sundhedsplejersker. I praksis overtager TM Care med det samme vedligeholdelsen og supporten af DSI-Sund, fordi TM Care overtager DSI DATA’s kontraktmæssige forpligtelser. Samlet set når TM Care sandsynligvis op på en samlet markedsandel på 35 pct blandt sundhedsplejerskerne. TM Care bliver dermed en stærk samarbejdspartner for en kommunens sundhedspleje, vurderer direktøren fra TM Care, Kim Theilgaard.

- Danskerne har øget fokus på sundhed, og kravene til it-understøttelsen af danske sundhedsplejersker vokser i fremtiden. Hvis man skal leve op til disse krav, så kræver det konstant udvikling, og det kan kun lade sig gøre med en stor markedsandel. Den får TM Care med overtagelsen af DSI-Sund ligesom DSI DATA allerede har den i den kommunale tandpleje, siger direktør Holger Harvey Hansen fra DSI DATA. DSI vil derfor øge sine aktiviteter inden for den kommunale tandpleje, hvor løsningen TK2 allerede er på en tidssvarende IT-platform.

- DSI-Sund stod alligevel over for en gennemgribende modernisering, fortsætter Holger Harvey Hansen. – Kunderne skal altså under alle omstændigheder over på en ny platform, og vi vurderer, at de er bedst tjent med at blive samlet i TM Care’s regi, hvor de får mulighed for hurtigt at skifte til en gennemprøvet og tidssvarende it-platform.

Sundhedsplejerskerne vil opleve en stor genkendelighed i en eventuel overgang fra DSI-Sund til TM Sund, fordi journalskemaet er det samme, og fordi begge systemer følger anbefalinger og standarder fra journalgruppen i det tidligere Københavns Amt.

Yderligere information:

Adm. direktør Holger Harvey Hansen, DSI DATA, hhh@dsidata.dk 
mobil 4075 7191

Adm. direktør Kim Theilgaard, TM Care, kt@tm-net.dk
mobil
2616 9616

 

 



Nyheder:
Aktiviteter:
Partnere:
 
DSI DATA A/S   |   Kokkedal Industripark 2   |   2980 Kokkedal   |   Tlf. +45 4918 4918   |   Fax. +45 4918 4944